Sidevisninger i alt

onsdag den 19. februar 2014

Emmentalerens sjove indre

Forleden åbnede jeg min ementaler. Den har modnet i ca. 3 måneder.
Osten er lavet efter opskriften i Homemade Cheese
http://www.amazon.com/Home-Cheese-Making-Recipes-Homemade og jeg behandlede den efter forskrifterne. Imidlertid var jeg lidt presset med tid, så jeg måtte vacum pakke ostene en uge før de var helt færdige med at stå på køkkenbordet, hvor propionsyren skal virke i stuetemperatur.

Jeg vendte osten hver uge efter den blev lagt i modnings skabet og kunne se den blev buttet og fin. Spændt ventede jeg de tre måneder og endelig skulle osten så åbnes - og vupti
Så var den sprækket helt midt i.
Hvad årsagen har været, kan jeg gætte på og filosofere over, men præcis viden om det, har jeg ikke. Fra mit kursus på Paverås Gårdsmejeri i Sverige, lærte jeg om et fænomen der hedder "smørsyre bakterie", en bakterie der kan udvikles i osten hvis dyrenes foder har været inficeret med jord. Jeg så og smagte et eksempel på det deroppe, men det eneste min ost har til fælles med det, er den revne der er midt i den.
Jeg tænker en del på, om det er fordi jeg har vacumpakket netop denne ost, hvor der er propionsyre i, som skal udvikle kuldioxid i osten og skabe det for emmentaler så karakteristiske huller....Er der nogen af jer der læser på min blog der kan komme det nærmere, hører jeg gerne fra jer.

Det skal siges, at osten har en ganske formidabel smag, så jeg skal snart igang med at lave en stor en af slagsen og den vil jeg så lave hvor jeg har den fornødne tid herhjemme til at passe den.

Den 27. februar skal jeg igen lave gedeost og jeg glæder mig allerede. Desværre er de første med havtorn stadig ikke modne nok til at smage på inden den tid, så jeg vil nok lave de næste her på traditionel vis..

Min mand og jeg har talt om  - hvilke oste vi synes der er bedst, for om vi kan spore os ind på en eller to favorit oste, men det er ikke rigtig lykkedes endnu. Det eneste der ligger fast, er en løbende produktion af den dejlige Romano parmesantype, der iøvrigt også smager rigtig godt som 3 måneders ost....Jeg har jo en på 5 måneder og en på 2 måneder liggende, så vi går ikke tom med det samme, den ene vejer næsten 4 kg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar