Sidevisninger i alt

torsdag den 18. april 2013

Øl Brie

Ingredienser:
8 l. mælk, bruges konsummælk tilsættes ½ tsk kalciumklorid
1,7 dl. øl
3 knivspids hvidskimmelkultur
Syrning:
1 dl. tykmælk
2 dl. youghurt
Løbning:
3 ml. osteløbe udrørt i ca. 60 ml kogt koldt vand

Metode:
Bland hvidskimlen, øllet og syrnings produkter i den kolde mælk og varm langsomt op til 34 gr. C
Sluk for gryden og læg låg på. Forsøg at holde konstant temperatur, sæt evt. gryden i 34 gr. varm vand i vasken eller dæk den godt til med et håndklæde. Lad mælken syrne i 30 min.

Når mælken er syrnet færdig, tilsættes den ud rørte osteløbe og den blandes godt i mælken. Bruges uhomogeniseret gårdmælk, røres ekstra godt i toppen af gryden for at få fløden fordelt. Lad gryden hvile igen ved 34 gr. i ca. 30 min

Når ostemassen (koaglet) er stift, prøv med en finger og se om der bliver et fint snit, se evt. mit indlæg, "sådan laves en ost" - skæres koaglet i 1-1,5 cm tern.
 Vallen begynder nu at udskilles fra koaglet og gryden hviler 5-10 min
 Herefter røres med mellemrum i gryden, for at forhindre koaglet i at vokse sammen igen og for at hjælpe vallen til at ud skilles og ostekornene trækker sig sammen.
 En del af vallen tappes fra, når ostekornene begynder at blive lidt gummiagtig - lidt som popkorn. Når der er gået omkring 45 minutter fra koaglet blev skåret, fyldes ostekornene i forme. Formene vendes ofte, mest i starten, hvor vallen skilles meget ud og står i formen natten over ved stuetemperatur. Check PH værdien dagen efter, den skal helst under 5,0
 Ostene bliver i bakken og når den rette Ph 4,7 er nået, fjernes formene og ostene gnides godt ind på alle flader med fint køkkensalt. Vend ostene hver dag mens de stilles til modning ved ca. 11-14 gr. og vask dem 2 x om ugen i 1 dl. af øllet 2% salt og 1 knsp rødkitkultur - dette gentages i 2 til 3 uger. Læs nedenfor om Dansk Hjemmeproduktions beskrivelse af rødkitkultur.
Rødkitost er af fransk oprindelse. Den har fået dette navn da man påfører osten en rødkitkultur som er en smagsudviklende bakteriekultur. Da kulturen smøres udenpå modner osten udefra og ind mod midten. Rødkitost er en meget delikat ost hvor skorpen også kan spises med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar